Dansehallerne åbner dørene

Dansehallerne åbner dørene

Vi er glade for at se dørene åbne for offentligheden på vores netop afsluttede projekt for Dansehallerne i Kedelhuset i Carlsberg Byen. Dansehallernes nye bygning summer af dans og koreografi, og vi er så glade og spændte på at dele det med jer.

Dansehallerne er vendt tilbage til Carlsberg Byen, og den gamle industribygning Kedelhuset fyldes med liv, musik og bevægelse. Den 4.500 m² store bygning er blevet renoveret med respekt for både sin historie og industrikarakter.

Nyt liv i dansens tjeneste

Kedelhuset, tidligere en del af Carlsberg Bryggerierne, er nu et nationalt og internationalt knudepunkt for dans og koreografi. Målet er at skabe et sted, hvor professionelle dansere kan træne, udfolde sig og optræde, mens publikum, amatører, børn, unge og foreninger kan mødes og inspireres af det professionelle dansemiljø.

Den oprindelige facade af Kedelhuset er bevaret, mens den mægtige, rå hal i bygningens kerne er ombygget med respekt for dens bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter. Den fredede bygning har dermed fået nyt liv og funktion i dansens tjeneste, samtidig med at dens unikke stemning og sjæl er bevaret. Bygningen huser nu en stor scene, en blackbox-scene, samt publikumsarealer, kontor og en række dansestudier.

Transformationen af Kedelhuset er udført af Mikkelsen Arkitekter og VITA Ingeniører, i samarbejde med Københavns Kommune, Bygningsfonden Kedelhuset, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Luis-Hansens Fond, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania.

Fotos: Adam Mørk, Katrine Thude, Morten Lundrup og Mikkelsen Arkitekter

Læs mere her om Dansehallerne


 

Relaterede Nyheder

Previous
Previous

Islandsk TV lavede et indslag om Dansehallerne

Next
Next

Steno Diabetes Center Sjælland er åbnet!