Nyt Steno Diabetes Center Grønland i støbeskeen
Nyt Steno Diabetes Center Grønland i støbeskeen
Mikkelsen Arkitekter er sammen med MT Højgaard Grønland, Gade Mortensen Akustik, Spangenberg og Madsen samt Arssarnerit A/S blevet prækvalificeret til konkurrencefasen på Steno Diabetes Center Grønland.
Vi er pt. i gang med at tegne, måle, beregne og kalkulere på hvad vi håber, kan blive et nyt vartegn for byen Nuuk, et samlingspunkt for områdets borgere, der hver dag kæmper med sygdommen og et forskningshus, som vil videreudvikle de eksisterende forskningsmiljøer indenfor diabetes og livsstilsrelaterede sygdomme.
Organisationerne bag udbuddet, Det Grønlandske Selvstyre og Novo Nordisk Fonden, ser det nye Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) som et kommende landsdækkende videns-, udviklings- og behandlingscenter for en styrket diabetes- og livsstilsindsats. SDCG integreres i den eksisterende struktur i Det Grønlandske Sundhedsvæsen og vil være med til at yde en styrket behandlingsindsats med et endnu højere ambitionsniveau.
Det nye Steno Diabetes Center vil bl.a. være drivkraft bag en styrket kompetenceudvikling af ansatte i Sundhedsvæsenet i Grønland og huset kan være katalysator for at udvikle projekter og tilbud målrettet ansatte i kommunerne.
Relaterede Nyheder
Mikkelsen Arkitekter er prækvalificeret til at give tilbud på Nyt Center for Diabetes (CfD), Møllegade i København