Energi Syd, Konkurrence

Energi Syd, Konkurrence


Projekt
Energi Syd, Hovedsæde

Bygherre
Syd Energi

Areal
13.000 m2

Status
Konkurrence

Arkitekt
MIKKELSEN ARKITEKTER AS

Landskab
Schønherr

Ingeniør
Buro Happold, HaCaFrø, Spangenberg & Madsen, Rambøll


Det arkitektoniske koncept i bygningen har været drevet af samspillet imellem lavenergi/passivhuset og ønskerne fra sydenergi, om at fremstå som en samlet enhed.

Husets overordnede formssprog tager udgangspunkt i en optimering af orienteringen af facadearealer; Det største facadeareal mod nord for at undgå overophedning, det næststørste mod syd, syd/øst for at udnytte passivhus-metodikken og det mindste facadeareal mod vest for at begrænse varmepåvirkningen.


Bygningsformen understøtter samtidig et centralt beliggende fordelings rum. Samtidig med at det udtrykker sig som et samlende element har det ligeledes været vigtigt at formulere den vertikale ”rejse” og sammenhæng fra adkomst og showroom, beliggende i stueplan til mødecenter og kantine, beliggende på øverste etage, hvor udsigten og sammenhængen til det store landskab opnås. Under denne bevægelse tilknyttes og synliggøres de særlige udadvendte – og innovative funktioner i bygningen, herunder kontrolbygningens hjerte. Gangbroer på tværs er med til at optimere de horisontale sammenhænge. For at forstærke den vertikale dialog i fordelingsrummet og synergien imellem etagerne, åbner rummet sig opefter og bringer derved flere funktioner og aktiviteter i sammenhæng.

 

Udstrækning af ovenlyset defineres af fordelingsrummet og bidrager til en lys og sammenhængende oplevelse, og ved mødet mellem rummet og etagerne skabes kontakt til det omkringliggende landskab, byen, havet og Lyshøjen.

Showroom og tagterrasse bidrager til dialog med omgivelserne og byen. Det fritliggende showroom bringes i en sammenhæng med det foranliggende udstillingsområde og sammen defineres virksomhedens profil udadtil. For at forstærke dette signal yderligere udformes stueetagen i 2 niveauer, således at adkomsten og dele af fordelingsrummet indgår i denne sammenhæng. Tagterrassen orienteres mod byen og havet og bliver derved et aktiv til området.

Den landskabelige sammenhæng med Syd Energis nye og værdige placering skabes ved, i et enkelt greb, at skabe et samlende skulpturelt og præcist udtryk som indgår i forsigtig dialog med Lyshøjen, og som samtidig fremhæver bygningens karakter.

 
 

Lignende projekter

Previous
Previous

Ungdomsboliger, Backersvej, København

Next
Next

Ungdomsboliger, Poppelstykket, København