Frederikskaj, boliger, København

Frederikskaj, boliger, København


Projekt
Frederikskaj, boliger, København

Bygherre
MT Højgaard

Areal
24.000 m2

Status
Udført 2008

Arkitekt
MIKKELSEN ARKITEKTER A/S

Landskab
GHB Landskabsarkitekter

Ingeniør
MT Højgaard

Fotograf
MIKKELSEN ARKITEKTER A/S

Priser
The European Copper in Architecture Award 2009


Boligbebyggelsen Frederikskaj ligger i den gamle Teglværkshavn i den sydlige del af Københavns havneløb. De 152 lejligheder er fordelt i to bygninger med hver seks opgange.

Den arkitektoniske udfordring bestod i at skabe velbelyste boliger med gode altaner, samt en oplevelse af nærhed til selve havnerummet – alt sammen på en smal grund med store nabobygninger.

Arkitektkonkurrencen blev vundet i 2005 med et visionært forslag om at etablere en ny kanal der trækker havnefronten og vandet helt ind til bebyggelsen. Husene er placerede optimalt i forhold til sol og udsigt omkring den nye kanal. Kanalen har anløbspladser for kajakker, og et bredt trappeanlæg med trin der leder direkte fra vandet og op til et lille torv i midten af bebyggelsen.

Med sine kobberklædte facader, rummelige altaner med glasværn, og døre og vinduer i hårdttræ bidrager Frederikskaj med sine varme toner til området omkring Teglværkshavnen. Med tiden vil facaderne patinere og skabe reference til de historiske kobbertårne og -tage langs Københavns havnefront.

En fælles bygning står ned til kanalen med køkken, åben pejs og kajakudlejning for beboerne. Bygningen har en åben facade, hvor vandet reflekteres i de store vinduer – en effekt der skal øge den unikke oplevelse af at bo ved vandet.

Bebyggelsen har opnået en høj grad af præcision gennem præfabrikering, ikke kun af betonelementer, men også facadeelementer og altaner.

Bygningen vandt ‘European Copper in Architecture Award’ i 2009.

 

Lignende projekter

Previous
Previous

Markedspladsen, hotel og boliger, Hillerød

Next
Next

Transformation og tilbygning, Købmagergade 31, København