Markedspladsen, Hotel og Boliger, Hillerød
Markedspladsen, Hotel og Boliger, Hillerød
Projekt
Markedspladsen, hotel og boliger, Hillerød
Bygherre
PFA, Momentum+
Areal
10.500 m2
Status
Udført 2024
Arkitekt
MIKKELSEN ARKITEKTER A/S
Ingeniør
Rambøll
Markedspladsen
Den overordnede disponering af projektet er inspireret af Hillerød by, der med sine små gader og smalle gyder besidder en særlig stemning og intimitet. Bygningerne danner en enhed, som både er med til at definere Markedspladsen samt åbne op og skabe sammenhæng mod slotssøen.
Den nye bebyggelse på Markedspladsen er opdelt i tre individuelle bygninger med små og intime passager imellem sig. De tre bygninger skaber tilsammen en enhed med særlige kendetegn, der giver bebyggelsen et skiftende og varieret udtryk.
Det nye byggeri indeholder forskellige funktioner, der er med til at sikre, at Markedspladsen benyttes af flere mennesker på skiftende tidspunkter af døgnet. Ved at placere restaurant, café samt dagligvarebutik i kantzonen sikres aktivitet og tilgængelighed for lokalbeboerne. Stueetagerne vil fremstå forholdsvis transparente mod Markedspladsen og sikrer dermed interaktion med det nye byrum, der skabes.
Facaderne udføres i tegl i gule/brune nuancer og er med til at skabe en oplevelsen af et tidløst byggeri, der ar afstemt konteksten og den omkringliggende by.
Facaden defineres af horisontale bånd i murværket ved fremtrukket dobbelt standerskifter, der er med til at give et stærkt og varieret udtryk. Vinduer/glaspartier spænder mellem disse og sikrer et godt dagslys ved både lejlighederne og hotelværelserne.
Boligerne
Boliger i forskellige størrelser fordeles på to bygningsvolumener og udføres som etageejendomme med i alt 76 lejeboliger med udgangspunkt i PFA’s Seniorboligstandard. Konceptet stiller en række skærpede krav til tilgængelighed og planløsninger, der sikrer bedre betingelser for ældre og svage beboere. Dette indebærer bl.a. lejligheder med større badeværelser, gange, køkkener, elevatorer mm.
Hovedparten af lejlighederne er gennemlyste med undtagelse af enkelte hjørnelejligheder med øst/vest orientering. Lejlighederne har varierende størrelser fra 75m² til 120m², med 2-4 værelser, hvilket tilskynder en blandet beboersammensætning. Boligerne udføres med forskellige typer af altaner, hvor der mod Markedspladsen og nabomatriklen.
De særlige penthouseetager udføres i en lys og varm anodiseret aluminiumsplade i sammenhæng med overflader på vinduer og altaner med udsigt over Frederiksborg Slot.
Hotellet
Mod Slangerupsgade udføres et moderne ZLEEP hotel med en kapacitet på 95 værelser - inklusiv tilhørende lobby og café i stueetagen. Hotellet udføres iht. ZLEEP`s standard ift. indretning af værelser og fællesarealer. Stueetagen vil fremstå åben og indbydende med en tilbagetrukket glasfacade, og med hovedankomst placeret mod syd (taxaholdeplads), og sekundær ankomst placeret mod Slangerupgade. Hotellets café vil blive et naturligt mødested, og fra busholdepladsen på Markedsstræde vil pladsen foran caféen blive den primære vej til og fra Frederiksborg Slot. I stueetagen mod nord og i kælder placeres et fitnesscenter. Samlet kælderareal på ca. 3100 m2
Lignende projekter