Rødovre Rådhus, helhedsplan

Rødovre Rådhus, helhedsplan


Projekt:
Bygherre:
Areal:
Status:
Arkitekt:

Helhedsplan for Rødovre Rådhus
Rødovre Kommune
5.500 m2
2015
MIKKELSEN ARKITEKTER AS


MIKKELSEN ARKITEKTER har udarbejdet en helhedsplan, der beskriver hvordan rådhusets arkitektoniske kvaliteter opretholdes og giver retningslinjer for den daglige vedligeholdelse af bygningen, så dens fredningsværdier bevares.

Rødovre Rådhus er en senmodernistisk curtain-wall bygning, som består af to bygningsvolumener, der er forbundet af en glasgang. Den er tegnet af Arne Jacobsen og blev opført i 1956. Den blev fredet af Kulturstyrelsen i 1994 på grund af sine arkitektoniske, miljømæssige og kulturhistoriske værdier. Rådhusets facader og interiør indeholder smukke detaljer, som skal vedligeholdes. Nu skal rådhusets arkitektoniske kvaliteter opretholdes, så alle renoveringsopgaver vil være i overensstemmelse med den oprindelige bygnings designprincipper samtidig med, at der skal være rammer for et moderne arbejdsmiljø.

Det selvbærende curtain-wall system, som på opførelsestidspunktet var et af de mest avancerede konstruktionsprincipper, består af facadeelementer i glas og metal. Forhallen i administrationsbygningen indeholder et triplehøjt foyerrum, og den berømte to-løbstrappe i glas og stål er nedhængt fra loftet. I administrationsbygningen er to konstruktive søjlerækker placeret i midterkorridoren. Byrådssalen ligger modsat administrationsbygningen. På langfacaderne er der solvåg-fliser, og gavlene er opbyggede som vinduespartier. Der er en 14 m bred og 91 m lang kontorfløj, som er i tre etager med fuld kælderetage. Rødovre Rådhus har en åben forplads og et stort parkområde.


Previous
Previous

Nyhøj Klubhus, Høje-Tåstrup Kommune

Next
Next

Rammeaftale – Københavns Universitet, Søndre Campus