Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS), Holbæk
Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS), Holbæk
Projekt
Steno Diabetes Center (SDCS), Holbæk
Bygherre
Region Sjælland
Areal
4500 m2
Status
Udført 2024
Arkitekt
MIKKELSEN ARKITEKTER A/S
Ingeniør
Oluf Jørgensen A/S
Rådgivende Ingeniørfirma
Moderne diabetesklinik i bevaringsværdige rammer
Det nye SDCS Holbæk er gennem et højt kvalitetsniveau i de sundhedsfaglige rammer og de arkitektoniske rammer et sted, der inviterer og motiverer diabetikere til en ændret livsstil; skaber medejerskab til egen livsstilsændring.
Region Sjælland og Novo Nordisk Fonden er gået sammen om etableringen af Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS), med den ambition at løfte diabetesindsatsen på tværs af alle aktørerne i Region Sjælland. SDCS i Holbæk vil rumme både Holbæk Diabetesklinik og Den Regionale Enhed, der begge placeres i eksisterende lokaler i den bevaringsværdige bygning Akaciegården. Gennem en transformation og renovering af de smukke bygninger fra 1889 tilføjer Mikkelsen Arkitekter moderne elementer med fokus på det enkle og ærlige i forhold til den bevaringsværdige bygningsmasse og skaber et nyt moderne diabetescenter.
Varme naturlige materialer skaber et trygt miljø
SDCS i Holbæk vil fungere som et behandlings-, forsknings- og videnscenter, hvor personer med diabetes og deres pårørende er det naturlige omdrejningspunkt for centrets aktiviteter, organisering og fysiske rammer. Akaciegårdens ældre, bevaringsværdige fysiske potentialer og kvaliteter underbygges og udnyttes ift. at danne indbydende rammer, hvor hospitalsfornemmelsen er fraværende. SDCS fremstår netop varmt og imødekommende, byggematerialer baserer sig på et nordisk materialeudtryk, der stimulerer sanserne og udtrykker kvalitet, hvilket giver patienter en ’hjemlig’ og tryg ramme på trods af hyppige eller komplekse behandlingsforløb.
En bygning for borgere og for ansatte – for sundhed, forskning og regional administration
I SDCS er patienten i centrum, og danner rammerne for aktivitet, fordybelse og ny viden. Her finder pårørende ro og støtte, og de ansatte får et stimulerende og sundt arbejdsmiljø. Personalets trivsel er en grundlæggende forudsætning for, at SDCS Holbæk vil blive et imødekommende, velfungerende og innovativt center. Det nye byggeri vil understøtte et optimalt tværfagligt samspil mellem kerneaktiviteterne i SDCS.
Lignende projekter