University of Toronto Lash Miller, Dept. of Chemistry and Acceleration Consortium
University of Toronto Lash Miller, Dept. of Chemistry and Acceleration Consortium
Projekt
The Lash Miller Building Expansion
Beliggenhed
Toronto, Canada
Bygherre
University of Toronto og The Acceleration Consortium
Areal
6.000 m2
Status
Under udførsel
Arkitekt
MIKKELSEN ARKITEKTER A/S
Lokal Arkitekt
Cumulus Architects inc.
Laboratorie Konsulent
mcCallumSather
Ingeniør
ARUP
Entreprenør
Urbacon Group
Science on Display
Lash Miller tilbygningen er en udvidelse af Institut for Kemi ved University of Toronto. Bygningen er opdelt i to; i stueetagen og kælderen stilles der topmoderne forelæsningslokaler og undervisningslokaler til rådighed med henblik på interaktiv læring for universitetets studerende og ansatte. De øverste etager derimod vil huse arbejdsområder og avancerede laboratorier for Acceleration Consortium (AC). AC kombinerer kunstig intelligens (AI), robotteknologi, teknik og kemi for at fremskynde design og opdagelse af nye materialer. Ved hjælp af selvkørende laboratorier drevet af kunstig intelligens arbejder AC på at opdage materialer, der har relevans for at vi kan styre mod en mere bæredygtig fremtid.
Med tilbygningens fremtrædende placering vil den nye udvidelse øge tilstedeværelsen af videnskab på campus. Dette førte til konceptet 'Science on Display', der manifesteres gennem bygningens design, både internt og eksternt.
The Social Spine – en ramme for social bæredygtighed
Med de studerende på de lavere niveauer og fremtiden for materialeopdagelsesvidenskab oven over, indfandt der sig en mulighed for at forbinde de to og inspirere de studerende og brugerne.
Ved fysisk at adskille den nye udvidelse fra den eksisterende 7-etagers bygning, dannes et atrium, der skaber en respektfuld dialog mellem det eksisterende og det nye byggeri. Dette naturligt oplyste rum mellem nyt og gammelt danner rammen om 'en social rygrad’, et centralt rum. hvor beboerne forbindes gennem cirkulation og et socialt bevægelsesrum. Visuelle forbindelser etableres gennem atriet både horisontalt og vertikalt, hvilket giver en forståelse af den aktivitet, der foregår på de forskellige niveauer. Denne gennemsigtighed skaber en følelse af åbenhed for, at et fællesskab af samarbejde og innovation manifesteres af alle brugere.
Cirkulation og sammenhæng
Med den 'social spine', der danner en ramme for social bæredygtighed, har de forskellige niveauer af bygningen en følelse af sammenhæng med fælles ejerskab. Atriets geometri definerer den primære cirkulation på hver etage. For at maksimere rummets potentiale for at blive et fokuspunkt for uformel aktivitet, er ’lommer’ for ophold og mindre møder tilføjet for at tilbyde brugerne et sted hvor de kan bryde væk fra deres specifikke programmerede områder for at socialisere, mødes, overveje og samarbejde med andre brugere af bygningen. Disse rum er strategisk placeret på punkter, der giver både udsigt til atriets og tilstødende programmer, men også mod østfacaden, hvor de får udsigt over universitetets campus og videre ud over byen Toronto.
Et strukturelt gitter, der fungerer for alle rum
På grund af de forskellige programkrav og rumlige krav, skulle bygningens bærende konstruktioner designes for at imødekomme alle interessenter med en følelse af fremtidig tilpasningsevne. Der er gennemført adskillige analyser for bygningens bærende konstruktioner- og materialeundersøgelser, hvor konklusionen er en in-situ støbt ribbedæk konstruktion på et også in-situ støbt søjlegrid af beton, som i sammenligning med et fladt betondæk bruger 20 % mindre beton. Ribbedækket giver mulighed for store spændvidder, hvilket giver fleksibilitet til rumlige layouts, både for undervisningslokaler og laboratorier.
Den 11 meter spændvidde tilgodeser foredragslokalerne i stueetagen og kælderen, hvilket gør det muligt at organisere siddepladser og undervisningsrum mellem søjlerne med cirkulation på begge sider af siddepladserne. På samme måde for laboratorierne er bænkene placeret centralt i det klare spændområde, hvilket giver mulighed for fleksibilitet i organisationen og høj gennemløbsfunktionalitet. Cirkulation er placeret rundt om laboratoriet mod bygningens facade og atrium for at tillade uafbrudte laboratorieprocesser og højst muligt dagslysindfald til faste arbejdspladser.
The Acceleration Consortium
Lash Miller Chemistry Building tilbygningen vil huse University of Toronto's Acceleration Consortium som har modtaget en $200-million dollar Canada First Research Excellence Fund-bevilling, den største føderale forskningsbevilling nogensinde tildelt et canadisk universitet. Udtænkt som et 'selvkørende laboratorium', er Acceleration Consortium den første facilitet af sin art i Canada, der fokuserer på at udvikle AI-baseret, automatiseret kemi med høj kapacitet for at accelerere opdagelsen af levedygtige forbindelser.
Fremtidens laboratorier
Det overordnede design og rumlige layout af laboratorierne tager højde for fremtidig fleksibilitet og sigter mod at bygge bro mellem konventionelle videnskabelige layouts og processer med dem, som AC forestiller sig adresserer nuværende og fremtidige behov mens der skabes en platform for laboratorierne til at tilpasse sig fremtidige processer. Dette gør det muligt for laboratorierne at vedtage en modulær struktur og blive repeterbare og skalerbare med infrastrukturforbindelser, der nemt kan tilpasses fra nuværende til fremtidige krav.
Med temaet 'Science on Display' er gennemsigtighed grundlæggende for at skabe en samarbejdskultur. Det er essentielt, at de samarbejdsbaserede støtterum bevæger sig parallelt med udviklingen af laboratoriemiljøet for at fremme en platform, hvor brugere kan kommunikere, relatere og forfølge forskning harmonisk. AC-laboratorierne er organiseret lodret over 3 etager. Gennem atriet og den sociale rygrad skabes visuelle forbindelser mellem programmerne, hvilket giver brugerne mulighed for at overvære det arbejde, der finder sted. Dette forbedres yderligere med brugen af glasvægge i fuld højde i stedet for lukkede skillevægge. Desuden er alle tekniske systemer inklusive de mekaniske, VVS- og elektriske komponenter i laboratorierne eksponeret for at understrege videnskabens processer.
High Performance Facade
Klimaskærmsdesignet er en kritisk komponent i opfyldelsen af projektets høje bæredygtighedsmål. Med en helhedsforståelse af parametrene sigter facadedesignet mod at reducere energiforbruget af mekaniske systemer i hele bygningens levetid.
I denne forstand består designet af facaden af et præfabrikeret strukturelt tre-lags glas curtain wall system i fuld højde, for at sikre kvalitet og høj ydeevne. Facaden giver også en slank ydervægsopbygning og maksimerer dermed nettogulvarealet til et kompakt program.
Sammensætningen af glasfacaden i fuld højde understreges af en reces detalje i facadeelementernes vandrette samling dannet af ekstruderet anodiseret aluminium og lukkede paneler i fuld højde beklædt med planforsænket ekspanderet aluminiumsbeklædning, hvilket giver bygningen en følelse af skala, dybde og varme gennem brug af materialerne.
Med temaet 'Science on Display' tillader de præfabrikerede facader enheder i fuld højde, at den videnskab, der finder sted i bygningen, bliver et udstillingsrum til campus, der viser det innovative arbejde fra Institut for Kemi og Acceleration Consortium.
I stueetagen bevares dele af de eksisterende betonvægge, som er støbt in-situ i træbrædtsforskalling, hvor de andres steder fjernes og erstattes med glas i fuld højde for at skabe en større dialog mellem det indre og det offentlige. Med tilføjelsen af en tilbagetrukket indgang får bygningen et indbydende og identificerbart ankomststed, der henvender sig til gaden på en ydmyg måde, for derved at blive mere åben, imødekommende og transparent for offentligheden, og tilbyde et kig indtil hvad der sker indenfor.
Lignende projekter
