Psykiatrisk Center, Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup, konkurenceforslag
Projekt:
Bygherre:
Status:
Arkitekt:
Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden
Konkurenceforslag
MIKKELSEN ARKITEKTER A/S
Psykiatrisk Center Ballerup – Nybyggeri til behandling af spiseforstyrrelser At udforme det nye Center for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup er en udfordrende og fascinerende opgave. Kompleksiteten af sammensatte krav i mødet mellem de forskellige funktionsdele, de eksisterende faciliteter, den nuværende struktur og beliggenheden i et smukt parkområde, giver tilsammen en mulighed for at skabe et unikt, moderne og fleksibelt byggeri med fokus på et helbredende miljø. For os er det afgørende at skabe rammer, så både ambulante og indlagte patienter, personale, pårørende samt gæster oplever et overskueligt, trygt og velfungerende behandlingsmiljø, baseret på gode dagslysforhold og en fantastisk udsigt med nær relation til de smukke grønne næromgivelser.
Vi har derfor først og fremmest haft fokus på at skabe et byggeri der er:
• Grundlagt på en enkel, klar og velfungerende logistik, samt en funktionel opbygning
• Overskuelig – med en menneskelig skala
• I dialog og tæt kontakt med den omgivende kontekst og natur
• Forsynet med godt dagslys og med sanselige, rumlige og stoflige kvaliteter i bygningerne